Du kan leje forsamlingshuset til private arrangementer og til møder eller arrangementer for foreninger.

Der er to sale i forsamlingshuset. En stor og en lille. Du kan leje dem hver for sig eller hele forsamlingshuset samlet.

Huset er godkendt til 150 personer. Der er udstyr så der kan dækkes op til 90 personer.

Leje af huset gælder for en hel dag. Du kan dog leje huset til reduceret pris, hvis du kun skal bruge det til et møde.

Har du behov for at leje huset til faste arrangementer, så kan vi aftale en særlig pris.

 

Ring til os på tlf: 22 22 69 02 for at leje forsamlingshuset.

 

Hvad koster det?

Medlemmer af foreningen Foldby Forsamlingshus kan leje lokalerne med rabat. Læs, hvordan du bliver medlem af foreningen.

For ikke-medlemmer For medlemmer Møder u. madlavning
Hele Huset: 2.900,00 kr.
Lille sal: 1.350,00 kr.
Hele huset: 2.500,00 kr.
Lille sal: 1.150,00 kr.
Hele huset: 2.000,00 kr.
Lille sal: 900,00 kr.

 

Borddækning dagen før fra kl 12.00: 900,00 kr.

Oprydning dagen efter til kl 17.00: 900,00 kr.

Ved faste arrangementer kan aftales en særlig pris. Kontakt forsamlingshuset og få et tilbud.

Leje er inkl. el, varme og rengøring. Ekstra rengøring 150,00 kr. i timen.

Der er adgang til køkkenet både ved leje af hele huset og ved leje af lille sal.

 

Serverings- og køkkenhjælp

Ønskes hjælp til servering eller hjælp i køkkenet har vi en aftale med kvinderne i Lions Klub Dagmars Kilde:

Vi tilbyder vores hjælp mod at du giver en donation til Lions humanitære arbejde.
Vi kan hjælpe ved konfirmation, reception, selskab o.l.
Vi kommer 2 personer ved servering af buffet til selskaber på omkring 35 gæster 
Vi forventer en donation svarende til 175 kr. i timen pr. person, dog mere efter midnat
Donationen går ubeskåret til Lions hjælpearbejde.

Kontakt os gerne for yderligere spørgsmål:

Hanne Gertz 23982493 eller mail: Hanne.gertz@hotmail.com
Nina Thøgersen 24261661
Else Carlsen 21150658
Rie Christensen 22408917
Jette Schwartz 20999198

dagmarskilde@lions.dk

Læs evt. mere her: dagmarskilde.lions.dk/servering

Grundplan over Foldby Forsamlingshus

Foldby Forsamlingshus har to sale på hhv. 55 og 88 m2. Desuden er her et moderne køkken og moderne toiletforhold.

 

Få et overblik på grundplanen her.

 

Hent grundplanen som pdf-fil

 

De mest almindelige spørgsmål om udlejning

Hvornår råder jeg over huset?

Du har huset til rådighed fra kl. 9 på udlejningsdagen til kl. 7 dagen efter.

Hvornår slutter festen?

Musik skal slutte senest 01:30 og huset forlades senest kl. 03:00. Der må ikke overnattes i huset.

Hvordan skal huset afleveres?

Huset skal afleveres i samme fysiske stand, som ved modtagelse. Borde og stole skal stilles på plads og gulvet skal fejes. Køkkenet skal være ryddet og porcelæn stillet på plads. Rengøring er med i prisen, men afleveres huset, så der er behov for ekstra rengøring, opkræves lejer for dette.

Skal jeg selv have noget med?

Lejer skal selv medbringe viskestykker, karklude, køkkenruller, sække til affald og håndklæder. Der findes håndtørrer på toilettet.

Er huset handicapvenligt?

Huset har rampe ved indgangsdøren, handicaptoilet og brede døre til den store sal og mellem de to sale

Er der AV-udstyr?

Nej

Er der wifi?

Ja

Er der flag?

Der er to flag, der kan sættes op på hver sin side indgangsdøren.

Kan der være to arrangementer på en gang?

Normalt udlejer vi kun forsamlingshuset til et arrangement ad gangen. I særlige tilfælde kan det være muligt at bruge den anden sal, mens den ene er udlejet. Ring til os og hør om mulighederne.

Er der udendørsarealer?

Der hører ikke udendørsarealer direkte til forsamlingshuset og af hensyn til naboerne opfordrer vi til at undgå støj udenfor.

Hvordan er parkeringsmulighederne?

Man kan parkere på Kirkevej og kirkens parkeringsplads lige ved forsamlingshuset samt på sidevejene til Postvej i nærheden. På Postvej er parkering ikke tillladt udenfor markerede pladser.

Kan huset bruges til ungdomsfester?

Nej, forsamlingshuset lejes ikke ud til ungdomsfester

 

Udstyr og faciliteter

Brandgodkendelse

150 personer.

Store sal: 95 personer.

Lille sal: 65 personer.

Borde i Lille sal

10 stk. á 186 cm med plads til 6 personer.

1 stk á 117 cm med plads til 4 personer.

Borde i Store sal

Mulighed for at dække op med firkantede og runde borde.

10 stk. á 186x76 cm med plads til 6 personer.

10 stk. á 122x76 cm med plads til 4 personer.

10 stk. runde borde diameter 153 cm med plads til 8 personer.

 

Tallerkner, glas, service osv.

Service til 90.

Handicap parkering

Ja

Handicap toilet

Ja

Afstand fra p-plads til hus

25 Meter

Bemærkninger til parkering

Stor Parkeringsplads

Fast kok

Nej

Køkken

Komfur med 6 Kogepladser

2 El ovne

3 Køleskabe

1 Fryser

Industri opvaskemaskine